[ENG] - Karpefiskeri i Danmark med Danny og Peder

Et dansk karpeeventyr på stort vand

Karpefiskeri på et stort og vildt vandområde kræver forberedelse, tilpasningsevne og masser af udholdenhed. På Lake Sorø i Danmark står Danny Fairbrass og Peder Lichtenberg over for netop den udfordring.

Vandet dækker over 1.000 acres og har kun en begrænset bestand af karper. Bredden er bevokset med rørskov og store nøkkerosefelter, mens vind, regn og lange afstande gør fiskeriet ekstra hårdt.

Målet for denne Thinking Tackle-session er i første omgang beskedent: at fange én dansk karpe. Alligevel ved Danny og Peder, at der svømmer store og gamle fisk rundt. For at komme i kontakt med dem skal de konstant søge, flytte sig og tilpasse deres grej til forholdene.

Start i en stor bugt med nøkkerosefelter

Det første spot ligger i en rummelig bugt med store felter af nøkkeroser. Ved første øjekast ser området særdeles attraktivt ud. Skjul, lavt vand og plantevækst giver karperne flere sikre ruter.

Samtidig gør den tætte bevoksning fiskeriet vanskeligt. Midten af bugten er meget blød og indeholder sandsynligvis meget slam og trådskud. Tættere på planterne findes hårdere og mere lavvandede områder, men her skal en kroget karpe hurtigt holdes væk fra nøkkeroserne.

Før stængerne bliver sendt ud, diskuterer Danny og Peder, hvordan de fordeler pladsen. En stang placeres langs en rørskov, en anden midt i nøkkeroserne og en tredje på den fjerne side af bugten. Peder spreder sine egne stænger ud over det åbne vand.

Brug af dybdemåler til at lokalisere karper

Peder bruger en dybdemåler til at undersøge bunden og mulig fiskeriaktivitet. På skærmen ser han flere store former med tydelige skygger.

Med sin erfaring kan han tolke formen, positionen og skyggerne af signalerne. Ifølge ham drejer det sig om flere store fisk. For Danny, som har mindre erfaring med denne slags udstyr, er det særdeles lærerigt at se, hvor meget information en god dybdemåler kan give.

En dybdemåler fortæller dig ikke automatisk, hvor du skal fiske. Den er først og fremmest et værktøj til at identificere dybdeforskelle, hårde bundområder, plantevækst og mulig fiskeriaktivitet. Herefter skal du stadig tjekke, om riggen kan præsenteres sikkert og effektivt der.

Tilpas grejet til hårdt europæisk karpefiskeri

Danny opdager hurtigt, at noget af hans normale grej ikke egner sig til denne session. De lange afstande, fiskeriet fra båden og den store mængde planter kræver et langt tungere setup.

Han skifter sine lettere leaders ud med 30 lb Kontour Kamo. Dette tykkere materiale er bedre modstandsdygtigt over for planter og forhindringer. Som hovedline bruger han 15 lb synkende flettet line, der giver masser af styrke og synker godt.

Til forfangene vælger Danny et kraftigt coated materiale med en brudstyrke på 50 lb. Det giver ham mere tryghed, når en karpe svømmer gennem liljerne eller bevæger sig langs forhindringer.

Også banksticks og bite alarms tilpasses. Stængerne står langt ude i vandet og skal støttes solidt. Let materiale, der normalt fungerer fint, kan her bøje eller løsne sig.

Forskellige blysystemer til forskellige bundtyper

Bunden bestemmer, hvilket blysystem Danny bruger. Rundt om liljerne er bunden blød og fuld af organisk materiale. Her vælger han en helikoptermontering.

Ved en helikopteropsætning kan forfanget placeres højere oppe på lederen. Det gør, at blyet kan synke dybere ned i den bløde bund uden at trække riggen helt med ned.

På hård bund skifter Danny til et tungt COG-system. Han bruger en blyvægt på 6 oz, der belastes fra midten. Når en karpe strækker forfanget, går modstanden hurtigt fra næsten ingenting til den fulde vægt af blyet.

Valget mellem disse systemer bestemmes altså ikke kun af præference. Bundens fasthed og måden riggen lander på er afgørende.

Stærke spinner rigs til liljer og siv

Danny har stor tillid til spinner rigs. Til denne session laver han monteringen ekstra stærk, så den passer til forholdene.

Han bruger en størrelse 2 Long Shank X-krog sammen med kraftigt coated forfangsmateriale. Den lange krogshank hjælper krogen med at dreje hurtigt. Den lige spids sikrer en direkte krogningsaktion.

På krogen sættes en vægt på 0,4 gram. Det gør krogspidsen tungere. Når krogagnen tages op, vil spidsen dreje nedad og komme i kontakt med underlæben.

En spinner rig har desuden den fordel, at krogen hurtigt kan skiftes. Det er vigtigt under bådfiskeri. Danny forbereder flere kroge med krogagn og krogvægt på forhånd og opbevarer dem i båden.

En stiv hair til store krogagn

Til krogagnen bruger Danny en hair af 30 lb Arma-Kord. Denne stive braid ligger pænt og bliver ikke så let filtret.

Det er vigtigt, fordi der fiskes med store krogagn, og andre fisk kan flytte på præsentationen. En meget blød hair kan derfor sno sig om krogen eller ligge forkert.

Med det stivere materiale forbliver præsentationen bedre brugbar, når agnen undersøges flere gange. Så snart en karpe dukker op, skal riggen stadig kunne kroge godt.

Snowman-præsentationer fra Peder

Peder fisker med en snowman-præsentation. Han kombinerer en hærdet fiskemelboilie på 24 millimeter med en iøjnefaldende pop-up, der er behandlet med King Crab.

Ved at placere pop-up’en over den tunge bundboilie opstår en delvist balanceret krogagn. Karpen kan lettere tage den, mens størrelsen hjælper med at gøre montagen mere selektiv og robust.

Peder bruger en blød 30 lb N-Trap Soft krogstang. Fordi han placerer sine rigs på hårdere pletter ude i det åbne vand, kan han fiske med en leadclip-opstilling.

Hans tillid til disse krogagn er baseret på tidligere resultater på lignende store og tyndt besatte vande.

Præcis udlægning af rigs med båd

At sejle en rig ud virker nemt, men på stort vand skal hver handling udføres omhyggeligt. Vinden kan hurtigt skubbe både og line sidelæns.

Peder anbefaler at sejle lidt opstrøms ved sidevind, når man sejler tilbage til pladsen. Mens båden bevæger sig mod bredden, trækker vinden linen gradvist lige. Når man er tilbage ved stængerne, kan linen spændes uden en stor bue over vandet.

På nogle steder holdes den flettede hovedline oppe over åkanderne med en pæl. Når en karpe bider, holdes linen derfor først ude af planterne.

Derudover bruges captive backleads til hurtigt at få linen til at synke tæt på bredden. Det mindsker risikoen for, at fritidssejlere eller andre brugere af vandet kommer i karambolage med linerne.

Bådforberedelse forhindrer dyrt tidstab

I de første dage bemærker Danny, at han ikke har gjort alt klar i båden, som han har brug for. En manglende svirvel eller reservekrog kan betyde, at man må sejle helt tilbage til bredden.

Derfor gør han et specielt bådsæt klar. I en spand opbevarer han bly, backleads, reservedele og færdiglavede kroge med krogagn. Han tager også en multitool, saks og håndklæde med.

Efter et bid kan fisken holdes i eller ved siden af båden, mens en ny krog sættes på, og riggen placeres igen. Først derefter sejles der tilbage.

På en plads 100 til 300 meter væk sparer det meget tid og fysisk anstrengelse.

Den første danske karpe

Efter cirka 24 timer får Peder det første rigtige bid i sessionen. Fisken bliver fightet fra båden og sikkert landet.

Karpen vejer 9,3 kilo. På et vand med et lille bestand er hver fangst et stort resultat. Det første mål for sessionen er dermed nået.

Biddet kommer omkring det sidste lys, efter at flere karper tidligere var set i området. Det bekræfter, at fiskene rent faktisk besøgte zonen, selvom det tog lang tid, før en rig blev taget.

Alligevel beslutter Danny og Peder sig for ikke automatisk at blive. Én fangst betyder ikke nødvendigvis, at der er en stor stime karper til stede.

Hvornår skal man flytte på stort vand?

At flytte på en stor sø er en stor operation. Bivvies, både, stænger og alt andet udstyr skal pakkes og transporteres over lange afstande.

Derfor vil Danny kun flytte, når der er en klar grund. Peder ser det anderledes. Hvis et spot efter en hel nat næsten ikke giver signaler, vil han hellere videre.

Deres samtaler viser, at der ikke findes faste regler. På den ene side vil man ikke forlade stedet lige før karperne ankommer. På den anden side kan stædighed koste hele sessionen.

Vigtige signaler er synlig fiskeriaktivitet, hug på flere stænger, information fra andre karpefiskere, vindretning og hvad ekkoloddet viser.

Søgning med båd, ekkolod og drone

Når det første spot ikke giver meget, undersøger Peder og holdet forskellige dele af søen. De tjekker bugter, dybe hårde områder og store ålegræsmarker.

Ikke alle lovende steder viser tydelige karpesignaler. I dybt vand er fiskene desuden sværere at se på ekkoloddet.

Senere finder dronen tilfældigt en gruppe karper. På et vandområde på over 1.000 acres er det næsten umuligt at overskue alle zoner fra bredden.

Dronen bruges derfor som ekstra søgeværktøj. Det er vigtigt ikke at genere andre karpefiskere og fritidsfolk.

Opportunistisk fiskeri langs åkandefelter

Efter at have fundet karper på den modsatte side flytter holdet igen. Det nye spot giver adgang til åkandefelter, rørskove og forskellige forhindringer.

Danny placerer sine rigs cirka en stanglængde fra åkanderne. Han vil fiske tæt nok på til at fange passerende karper, men ikke så tæt, at hvert hug straks bliver en farlig situation.

Der fodres kun lidt. Det er ikke en openwater-taktik, hvor der skal bygges et stort fodersted op. Stængerne lægges som enkeltstående fælder langs sandsynlige ruter.

En af stængerne fiskes med tigernødder. Danny har stor tiltro til dette agn og forventer, at næsten enhver karpe vil tage en godt præsenteret tigernød.

En uventet karpe på over 50 lb

På det nye spot får Peder igen et hug. Han undersøger selv en anden zone, så Danny tager stangen.

Fighten bliver en kaotisk affære. Båden må tilbage til bredden, fordi landingsnettet mangler, og motoren sætter sig fast i planter. Til sidst lykkes det at få linen fri og lande karpen.

Den gamle spejlkarpe vejer 50 lb og 8 oz. Det er en af de største fisk i vandet og præcis den type vilde danske karper, de er kommet efter.

Selvom Danny tager stangen op og lander fisken, ser han fangsten som en fælles præstation. Peder fandt pladsen, satte riggen op og stolede på sin gennemprøvede krogagnspræsentation.

Hvorfor en stærk fluorocarbon leader er nødvendig

Den store spejlkarpe svømmer gennem åkanderne under fighten. Med jævn pres trækkes fisken til sidst ud af planterne.

Den 30 lb Kontour Kamo leader spiller en vigtig rolle her. Materialet er tykt og slidstærkt nok til at bevæge sig langs forhindringer. Samtidig kan det skære gennem åkander, når linen er under spænding.

En for tynd leader vil hurtigere blive beskadiget under disse forhold. Forkert materialevalg kan ikke kun koste en fisk, men også skabe en usikker situation, hvor karpen efterlades med line og montage.

Tilpas altid din leader efter planter, sten, grene og den afstand, du fisker på.

Finjustering af kroglængde og rigmekanik

Danny og Peder bruger uafhængigt af hinanden forliner på cirka seks inch. Den længde giver tilstrækkelig bevægelsesfrihed, uden at karpen kan flytte agnen langt, før den mærker loddet.

Danny lægger stor vægt på krogens drejeegenskaber. Long Shank X drejer hurtigt til en stikkende position på grund af sin lange skaft.

Det 0,4 grams shot-on-the-hook hjælper med at bringe krogen ned mod undersiden af munden. En zinker midt på forlinen sikrer, at materialet ligger mod bunden.

Forlinen strækkes med damp før brug. Danny trækker også hver knude meget stramt til. En knude skal under forberedelsen belastes hårdere, end en karpe kan belaste den under fighten.

Korte leaders er mere praktiske fra båden

Danny bruger cirka femten fod fluorocarbon som leader. Tidligere fiskede han med meget længere stykker, men det viste sig at være upraktisk.

Når hovedlinen bliver slap, kan en lang og stiv fluorocarbon leader springe af spolen på rullen. Det fører hurtigt til løkker og knuder.

Med cirka halvanden stanglængde bevarer han beskyttelsen omkring riggen, mens grejet forbliver mere håndterbart.

Dette er et klart eksempel på, hvordan erfaring på stort vand fører til praktiske tilpasninger. Mere grej er ikke automatisk sikrere eller bedre.

Den sidste flytning til vindsiden

På trods af flere fangster forbliver Danny selv længe uden karpe. Efter fem dage med sejlads, rigopsætning og flytning begynder sessionen at blive mentalt hård.

Peder finder til sidst karper på den anden side af søen, hvor vinden presser vandet mod rørskov og åkander. Han fanger endnu en karpe der og ser flere fisk bevæge sig.

Med cirka 24 timer tilbage beslutter teamet sig for en sidste flytning. Vinden tager til og skaber høje bølger over den store sø.

Takket være Peders store aluminiumsbåd kan rigsene stadig placeres sikkert. Stængerne spredes ud over bugten for at dække forskellige ruter.

Fire karper under den sidste nat og morgen

I mørket kommer endelig et hug på en af Dannys stænger. Båden styres gennem siv og åkandebede. Peder frigør linen ved at trække flere plantestængler løs.

Den første karper vejer 35 lb. Efter fem dage uden eget hug er lettelsen stor.

Det stopper ikke der. Om morgenen følger tre karper mere, inklusive fisk på 26 lb, 38 lb og 38 lb 4 oz.

En session, der længe så ud til at ende uden fangst, ændrer sig inden for få timer til et usædvanligt resultat. Karperne viser sig at være til stede i antal, men først på det sidste spot ligger rigsene præcist på deres rute.

Hvad lærer du af denne Thinking Tackle-video?

Denne video viser, hvor vigtig forberedelsen er ved karperfiskeri på stort vand. Bådudstyr, reservedele, stærke leaders og færdiglavede rigs skal være godt organiseret på forhånd.

Derudover lærer du, hvordan Danny og Peder tilpasser deres lodsystem til bløde og hårde bundtyper. Helikopteropsætningen bruges på bløde steder, mens et tungt COG-system anvendes på hårdere bund.

At lokalisere karper spiller også en hovedrolle. Dybde måler, drone, visuelle observationer, vindretning og information fra andre fiskere kombineres for at vælge nye områder.

Det vigtigste læringspunkt er måske, at man på et stort vand ikke skal være bange for at flytte sig. Én enkelt fangst betyder ikke altid, at man har fundet stimen. Når flere stænger forbliver stille, kan et nyt spot ændre hele sessionen.

Samarbejde gør forskellen

Danny understreger til sidst i sessionen, hvor stor en forskel Peders viden og indsats har gjort. Den danske karperfisker kender udfordringerne ved store vilde vande og ved, hvordan rigs skal placeres præcist fra båden.

Samarbejdet er også vigtigt under fangsterne. Én person styrer båden, mens den anden holder stangen eller befrier linen fra planter.

Også kameramændene og Peders familie bidrager til det endelige resultat. På denne slags vande bygges en succesfuld session sjældent helt alene op.

Rejsen til Danmark viser ikke kun sjældne karper, men også hvor meget tillid, teamwork og vedholdenhed der skal til for at få succes på et stort og tyndt besat vand.